Me, myself and I

Jeg er netop blevet mor til nr 2 og er derfor begyndt et nyt kapittel. Jeg ( fra ’87) bor i Århus sammen med min mand ( fra ’85) , hund ( fra ’12) og som sagt 2 børn ( fra ’16 og ’19) . Jeg er uddannet bioanalytiker ( færdig i ’12 ) og min mand er ved at være færdig som elektrikker.

Vi har valgt at bo i en 2 værelses lejlighed selvom vi er 4 plus en hund. Det er der flere grunde til. For det første er det mig, der skal gøre noget større rent, og det vil jeg simpelthen ikke bruge min tid på, når jeg har små børn. Jeg vil meget hellere bruge tid på familien. Desuden er instidutionen 50m fra vores hjem og mit arbejde også lige om hjørnet. Vi skal atlså ikke brug tid på transport til/fra instidutionen. Det er virkelig luksus

Min mand og jeg

Min mand og jeg mødte hinanden i ’10 og flyttede sammen i ’12. I ’15 begyndte jeg mit første store livsprojekt. Jeg var blevet ret stor – ca 100kg – og det gjorde mit liv mere kompliceret end det behøvede. Det var svært at bevæge sig, tøj var en udfordring og selvværd var ikke eksisterende. Derfor gik jeg til en personlig træner. Jeg gav den MAX gas og min mand var den bedste støtte. Han gik med på projektet, så vi var 2 om det. Og ja han trængte også til det. på 6 måneder var jeg kommet ned på 74kg. Næsten i mål. Men men så begyndte et nyt kapittel.

Nu med mave

Jeg fandt ud af jeg var gravid. Ja det var da dejligt, men også lidt ærgeligt, for projektet om at få den krop jeg ønskede måtte stoppe. Jeg fortsatte med at træne under graviditeten og i starten af ’16 blev vi for første gang forældre. Føj det første år var hård. Ungen ville ikke sove, så vi andre sov heller ikke. Sund kost og træning var ikke det vi brugte meget tid på. Det var ren overlevelse.

Op på hesten igen

Da jeg endelig i starten af ’18 fik gang i træningen blev jeg så gravid igen. Typisk. Det var dog ikke så nem en graviditet som den første, så træning blev hurtigt droppet. Jeg var virkelig ynkelig. De første 15 uger var med tømmermænd hele tiden, de næste 5 uger var præget af begyndende bækkenløsning og de sidste 20 var sygemeldning fordi jeg ikke kunne noget som helst. Det var en kamp for overlevelse. Heldigvis forsvandt det hele kort tid efter fødslen. Lige så træls den første var, lige så nem er den anden. Det er totalt modsat.

Mit univers

Hvad skal mit univers så handle om? Min hverdag er præget af mine to dejlige unger, min kamp for at få en krop jeg kan få lækkert tøj til og mit køkken. Så det er hvad mit univers handler om.

Tak fordi du læste med
-Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *